Kerteminde Amatør Teater
Nyheder

Anmeldelse “Rejsen” af Knud Erik Kristensen

Rejsen – Fabelagtig Flot Rejse Med Jørgen Greve!

Det er normalt almindeligt at begrænse superlativerne, for der kunne jo komme noget engang, der var bedre. Og hvilke ord, skal der så bruges?

Jeg vil gerne efter at have set Rejsen med Jørgen Greve som den eneste medvirkende på scenen gerne bruge alle de superlativer, jeg kan komme i nærheden af. Altså ord som fabelagtig, fremragende, fortryllende, forførende, uimodståelig – og mere af samme slags.

Alene på scenen, som nævnt i godt 5 kvarter, fører Greve os faktisk hele verden rundt på en så forførende måde, at vi faktisk er med – hele vejen. Ellers så bliver vi spurgt direkte: Forstår du det her? Er du med? For det er altså vigtigt det her.

Stykket er oversat til dansk af Asger Reher, som har givet stykket: Rejsen.

Og det er en rejse – en lang og herlig rejse, som på et tidspunkt er helt tilbage til vor tidsregnings begyndelse.

Anledningen til Rejsen er en Bibliotekar, ansat i København, og som i 1986 får en biblioteksbog indleveret, som er afleveret 113 år for sent! Orden må der være, og den formastelige skal selvfølgelig præsenteres for en bøde af passende stor størrelse.

Og så er det, at et voldsomt stor og til tider indviklet detektivarbejde går i gang. Og Jørgen greve må ud at rejse, selvom den eneste tur, han har haft nogensinde uden for København var en tur til Maribo.

Og publikum rejser med. Godt hjulpet af dels billeder, men især hjulpet af blændende skuespilkunst. Vi er i London på et renseri, Sporvognstur i Bonn i Tyskland. Hvor han i øvrigt begge gange var i teatret og så Les Miserables, og det var miserabelt.

Og myten om den evigt vandrende jøde bliver genfortalt, for måske har han noget at gøre med den for sent afleverede bog?

Og så kommer vi pludselig til nogle af livets helt store spørgsmål. Om mirakler, om Gud, om troens mirakel. Helt eksistentielle spørgsmål, som vi må tage stilling til.

Bibliotekaren sygemelder sig i 8 dage, og drager nogle måneder (sic) ud i verden for at prøve at løse det store mysterium. Mysteriet om bogen, men også om livet. Han kommer til Kina, New York, Australien og flere andre steder.

Efter spændende oplevelser og mysterier, der opklares, vender bibliotekaren tilbage til sit bibliotek og bliver fyret.

Det sidste han gør inden sit endelige farvel til sin arbejdsplads er med en skarp kniv at ridse i bordet: Jeg Var Her. I denne korte sætning ligger der stor dybde. For hvad betyder det i bund og grund at være her, at være menneske? Dette gode stykke stiller gode spørgsmål, og sådan er det med al god filosofi.

Og måske: Hvis ikke denne for sent afleverede bog var dukket op, så ville Bibliotekaren måske aldrig ærligt have ridset: Jeg Var Her. Måske han så bare havde været en robot, som jo hverken kan tænke, tro eller filosofere!

Jørgen Greve er blevet fortjent rost for sin store indsats i stykket. Og selvom han er den eneste på scenen, er der også andre med bag ved scenen. Så der skal også lyde rosende ord til Tage Krog Nielsen, som stod for musik og billeder, Kaare Lefevre, som har stået for lys og kulisser samt til Ruth Lefevre, som fik det noget lette opgave at være suffli!

Stykket sp8illes igen den 13. og 14. marts, begge aftner kl. 19.30, samt søndag den 17. marts, hvor der bliver spillet kl. 15.00.

Gå hen i Teaterhuset i Nørregade og gå ikke klip af dette fabelagtige flotte stykke – og spil.

Knud Erik Kristensen

 

Luk