Herlig rundtur omkring Osvald

Intet synes at være for stort for Kerteminde Amatør Teater. Og forhindringer er til for at overvindes.

For det var ikke mindre end dansk revys allerstørste stjerne, Osvald Helmuth, som KAT havde taget fat på i februar måned. Og jeg fristes til igen at sige: Selvfølgelig kan KAT også det. Og det endda på en herlig, opløftende og munter facon. På scenen blev fremført 21 af Osvalds store revynumre. Det var en ordentlig mundfuld, men folkene er jo kloge i KAT, så derfor havde man valgt at lade fire forskellige modne herrer agerer Osvald. Og det med bravur. Så enkelt kan det godt siges.

Megen ros skal også Tage Krogh Nielsen beæres med. Tage stod for musikken gennem samtlige numre, og var en ørn til at give det rette tempo, og vente lidt, hvis der var brug for lige at tænke sig om, når de mange tekster skulle fremføres. Mange af teksterne er lange, og der er mange ord og sætninger at holde styr på. Og KAT er jo, som navnet siger, amatører.

De fire herrer på scenen, Knud Pfeil, Ole Hansen, Nils-Peter Holm og Poul Rasmussen, skiftedes til at fremføre teksterne. Og fik så også derigennem forskellige tolkninger frem på scenen.

En enkelt, men vigtig dame, var også med, nemlig Osvalds hustru, kaldet Søster. Fint spillet af Birgitte Vølund. For der var ikke kun tale om sang, men også mellem numrene lidt om selve personen Osvald, hvor Søster kom med sine uforbeholdne kommentarer om sin ægtefælle.

Besværligt har det været at leve sammen med Osvald. Svært var det at få et ord indført overfor Osvald, derfor skrev Søster også breve til sin mand.

Somme tider kunne Osvald være væk i flere dage, og når han så vendte hjem til Konen, K.., kunne han sige: Jeg har været i Lilleasien og grave kartofler op! Men trods alle besværligheder, lød det dog alligevel mod slutningen af forestillingen: Uden Søster ved min side, havde der ingen Osvald været.

Alle de for modne mennesker, kendte revynumre, blev fremført. Ølhunden, Konen, Kællingen, Madammen, Henne om hjørnet, nede i kælderen og mange flere. Et par numre fra My Fair Lady, blandt andet om Alfred, der skal giftes nu til morgen, hvor de resterende på scenen agerede kor.

Poul Reumert i skikkelse af Poul Rasmussen, dukkede også op og sang svensk i en duet med Nils-Peter Holm, der i det nummer havde tjansen som Osvald. Reumert og Osvald var to modsætninger, men forenes en enkelt gang kunne de dog. Og altså også i KAT.

Foruden de medvirkende på scenen og ved musikken, skal også Willy Steen nævnes. Dels har han stået for de fine mellemtekster mellem numrene, og dels har han også instrueret hele forestillingen.

Morsomt har det sikkert været, selvom det bestemt også må have krævet sin mand at få de fire herrer til at følge instruktørens instrukser.

Meget mere kunne siges om denne vellykkede forestilling. Også, at selve teksterne jo næsten er eviggyldige. Den lille mand, der bliver trådt på af så mange, men så alligevel beholder gejsten og humøret og livsenergien. Og i teksten om Havnen, hvor en cykeltur ned til de store skibe, der ligger i havnen, kan få tankerne til at drage på langfart. Når man nu, som det hedder i teksten, har et ganske almindeligt, til tider lidt kedeligt job.

 

Knud Erik Kristensen

Se billederne fra forestillingen her

Luk