Fandens til Fangstmænd – På Uimodståelig Højt Niveau!

Mens man morer sig, forundres og udfordres, kniber man sig selv lidt i armen over, at det altså er amatørskuespillere, der står på scenen og leverer uimodståelig flot skuespil. For at sige det med det samme: Det er imponerende, hvad de kan i Kerteminde Amatør Teater. Og aftenens forestilling er ingen undtagelse. Det er kort sagt flot spil på højt niveau!

Fandens til Fangstmænd er skrevet af Flemming Jensen, som glimrende viderefører Jørn Riels fortræffelige fortællinger om livet blandt og omkring fangstmænd i Nordøstgrønland.

Stykket er morsomt – til tider hyle skægt. Og så er der også forskellige sandheder, som kommer for dagen med gode pointer og gode moraler.

I tre år har de to fangstmænd Fjordur og Herbert opholdt sig i deres hytte 700 km nord for Scoresbysund i Nordøstgrønland. Tiden er 1941, og de ved ikke, at Danmark er kommer i krig med Tyskland.

Deres udhus bugner af hundredvis af skind, som vil gøre dem til rige folk, når de altså engang kan få skindene solgt.

De to mænd hygger sig, mens de småskændes over små irritationer, som man nu gør, når man lever tæt sammen nat og dag gennem lang tid.

De har deres drømme. Og det drejer sig især om to kvinder. Emma, som Fjordur har set en enkelt gang for 20 år siden i Aalborg. En kvinde, som også Herbert drømmeforelsker sig i, og han prøver med tobak og en kikkertsigte at forhandle sig frem til råderetten over hende.

Den anden kvinde er Suvfia, som Herbert blev forelsket i for 7 år siden, men heller ikke siden har set. Suvfia dukker op til sidst på en uventet måde og med en uventet kæreste.

I drømme kommer Emma til stede – rent fysisk – for først Fjordur og derefter Herbert. Og Emma kan li’ dem begge to – ja de er nærmest Guds gaver til menneskeheden, forstår man. Altså det mener både Fjordur og Herbert sådan hver for sig.

Juleaften banker det på døren – det vil sige, døren bliver faktisk lagt ned, da den danske Korporal Hansen kommer til stede – og for en tid vender op og ned på alting i og omkring den lille hytte. For Danmark er jo i krig, og så skal der mobiliseres – selv 700 km nord for Scoresbysund.

Den iltre Korporal Hansen bliver dog ganske tæmmet efterhånden. Ikke tæsket, som Herbert en overgang fejlagtig tror.

Juleaften danses der om et fint juletræ, mens der synges om en islandsk hest. Tidligere jul har de sunget om rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn, for det var den eneste, de kan. Der skal helst ikke synges om noget med Gud og engle og den slags for så kommer man bare op at skændes! Herbert indrømmer dog, at skal han vælge mellem Gud og den slags, så holder han sig mest til Den Slags.

De to fangstmænd spilles af Allan søndervang og Ole Hansen. Og det gør de fabelagtig godt. Der er mange replikker i deres roller, men de spiller fint op til hinanden med deres små drillerier og deres syn på mangt og meget. Flottere kan det simpelthen ikke gøres.

Korporal Hansen, som efter tæmningen bliver til Lille Lasse, spilles af Niels Aage Madsen, som også leverer et brag af et skuespil. Han er den bryske og højttalende Korporal i begyndelsen, men bliver til en noget mere medgørlig person, efter at han har fundet ind til sig selv og fundet fred i det.

Emma og Suvfia spilles af Birgitte Vølund og Tina Nielsen. Og de lægger al deres ynde og charme i deres vigtige roller. Virkelig blændende spil af de to også.

Mellem de forskellige sceneskift optræder Arnanguaq Og den rolle udføres på allerbedste vi af Mona Clayton. Med grønlandsk tromme og med gode fortællende kommentarer, føres vi godt gennem stykket.

Der er mange sceneskift – snart er vi i fangsthyggen – snart ude i naturen. Og til det har scenefolkene opfundet en drejescene. Enkelt og ligetil, men også genialt.

Og manden bag det hele, instruktøren Willy Steen bør også fremhæves. Han har formået, at få disse amatørskuespillere til at yde deres allerbedste. Det har givetvis været en lang tur fra de første læseprøver og indtil det hele er klappet og parat til at fremføres for publikum. Og det er lykkedes. Målet blev nået denne aften i Teaterhuset i Nørregade. Det var koldt udenfor, men indenfor fik man meget at varme sig på.

Så til sidst er blot at nævne, at man skylder sig selv, at gå en tur i teatret i Kerteminde én af de kommende dage. Der spilles 9. februar kl. 19.00. 11. februar kl. 16.00, 13. februar kl. 18.30. Og endelig den 14. februar kl. 19.00, hvor det er en aften for medlemmerne.

Det er herligt og uimodståelig skuespil, der venter, for de, der kommer.

 

Knud Erik Kristensen

 

 Luk