Anmeldelse

Indenfor Murene –  Fabelagtig stykke om livets oprør!

Gennem årene er der brugt mange fine superlativer om amatørerne i Kerteminde Amatør Teater. Og de fine ord har alle været ganske berettigede. Og så kommer man en aften i marts 2017 og bliver igen overrasket over, hvad de glade amatører kan i det kendte stykke Indenfor Murene. Kendt fordi, stykket er et af de mest spillede på de danske teatre, og fordi stykket har en eviggyldig sandhed i sig.

Og man bliver overrasket og overrumplet over, hvor fornemt dette gamle stykke fra 1912 bliver fremført på scenen i KAT. Det er voldsomt inciterende. Så tiden flyver af sted gennem næsten 3 timer.

Det er vel et af KATs største udfordringer til dato. Men intet synes for stort for dem. Og skulle der mon være nogen, som har været en anelse betænkelig inden tiden, så er betænkeligheder som blæst væk efter en meget flot præmiere.

Indenfor Murere handler i al sin enkelhed om oprør. Eviggyldig oprør mellem generationer. Indenfor Murene, hvor alt helst skal være, som det altid har været. Men hvor der også altid har været personer, især blandt de unge, der vil forsøge noget andet.

Indenfor Murene er instrueret af de garvede Tina Nygaard og Jørgen Greve. De to spiller også det gamle jødiske ægtepar, Levin. Og det gør de fabelagtig med al den intensitet og smerte, som de to gennemgår, da datteren, Esther vælger at forlove sig med en ikke jøde, en kristen. Som ovenikøbet er søn af Levins gamle ærkefjende, Etatsråd Herming. Det er et oprør af dimensioner. For sådan noget gør man ikke, hedder det fra Levin. For i generationer har patriarken i familien skulle sige god for en kommende svigersøn.

Sådan er det ikke længere. Og selv om Levins hustru, Sara, også føler smerte, så forstår hun alligevel bedre, at ungdommen dog har friheden til at gøre, som den nu vælger og vil. Hvilke forældre har tænkt sig, at deres børns liv indimellem skulle være anderledes. Men vi må bøje os, siger hun.

Ungdommen har fødder, så den kan flytte sig andre steder hen. Men hvad så med rødderne, slægten?  Hvor stærke er disse rødder? Ja, det kommer så tydelig frem i stykket, så man ganske indser det. Der vil altid være en kamp mellem ”fødderne” og ”rødderne.” Det er det eviggyldige i stykket.

Stykket indledes med en middag fredag aften hos gamle Levin. Næsten hele familien er samlet. Alt ånder fred og ro, og der en idyl over det hele, fordi intet er ændret fra de mange gange tidligere, hvor familien har været samlet.

Og dog er alt alligevel ikke som, det plejer at være. Husets datter, Esther, kommer for sent til middagen, hun har været til forelæsning om kultur. Jamen, siger gamle Levin, er kultur da ikke også opdragelse, og så kommer hun for sent. Det er uopdragen.

Og så tager handlingen fat med en mængde samtaler og replikker om det, som var, og det, som kan blive i fremtiden. Bomben, som Esther lader springe er, at hun har forlovet sig med en søn af faderen ærkefjende.

Ved middagen er også Esther to brødre, Jacob og Hugo. Hugo er læge, går ikke med kalot som de andre, er mere på Esthers side, mens Jacob er den mere traditionsbundne. Og dog har Hugo på et tidspunkt brudt en forlovelse, fordi faderen kærvede det. Men hvad med Esthers forlovelse? Hvad med rødderne og fødderne?

Og så er det, at tiden som tilskuer flyver af sted. Og der bliver spillet skuespil på et meget højt plan.

Miriam Marie Møllegaard er fantastisk som Esther. Med al den ungdommelig livsvilje, hun kan fremvise. Men også med den stille eftertænksomhed, for hun har jo trods alt stærke bånd til familien også.

Hugo spilles af Niels Aage Madsen, og han formår fint både at få forståelsen for Esther frem, men også, at man jo ikke altid bare kan gøre, hvad man selv synes er rigtigt.

Bjarne Jønnson spiller Jacob, den meget snakkende, og indimellem også eftersnakkende. Han er det store voksne barn, med sine mange gode replikker, hvoraf de fleste kan huske replikken om: Så lad dog barnet. Og da Esthers forlovede dukker op, og han charmerer sig ind på Jacobs barn, Lille Sara, så er Jacob næsten klar til at skifte holdning. For et menneske, der kan li’ børn, kan ikke være et helt dårligt menneske.

Lille Saras rolle deles af Anna Demant og Freja Bjerregaard. Og der spilles med ynde og charme.

En vigtig rolle har også Brian Lange, der spiller Meyer, som gennem 20 år har været ansat hos Levin. Og håber, at han som rettroende jøde kan få Esther til ægtefælle. Den ide synes Levin godt om, for så kan firmaet jo sådan set blive i familien. Og udstyret med høj hat anmoder Meyer Levin og datterens hånd. Men mere bliver det ikke til. Brian Lange spiller godt med al den kejtethed, som rollen kræver, og man forstår, at hvis det skulle blive de to, så flyttes der intet, så er der intet oprør.

Herming familien udgøres af Jørgen, som underviser i kulturhistorie, og hans forældre. Jørgen spilles af Tomas Zdychavsky. Og det gør han aldeles fremragende. Og man er ikke et øjeblik i tvivl om hans store kærlighed til Esther, selv efter, at de to har taget et internt opgør.

Jørgen forældre spilles af Willy Steen og Inge Napora. Og også de to, gør det godt. Inge som den svagelige mor, der vel som en anden Maud fra Matador, håber at få sin vilje igennem ved at spille svagelig, og skal passe sin sengetid kl 9.

Willy Steen formår at fremstille sin rolle, som en næsten ligeså stor patriark, som Levin. Også han vil bestemme – og her handler det dels om penge – mange penge, men også om, at det unge par skal vælge side – enten være jøder eller være kristne. Og for Herming er der ingen tvivl. Ligesom der heller ikke er skyggen af tvivl hos Levin. Så selvfølgelig kommer det til et voldsomt oprør mellem de to gamle patriarker, der begge mener, de er sat i verden for at bestemme over ungdommen.

Uden for scenen er Hanne Wendelboe Suffli, mens Kaare Lefevre står for teknikken og Grethe Stenbæk har stået for kostumerne.

Indenfor Murene får hermed den bedste anbefaling, og det er mit ønske for KAT og de medvirkende, at folk vil strømme til Nørregade for at blive en stor oplevelse rigere.

Der spilles søndag den 26. marts kl. 15.00 Samt 28., 29., 30., og 31 marts kl. 19.30.

 

Knud Erik Kristensen


Billeder